De første 10 år > 2007
BETHANIA-HJEMMET
Bethania-hjemmet er nu næsten fire år gammel og arbejdet med drengene er i en god gænge. Emmanuel har overtaget det daglige ansvar og arbejde med hjemmet og er vokset fantastisk med opgaven.
Dermed er Joseph frigjort til andre og mere administrative opgaver. Joseph har kontakten til de offentlige myndigheder og til de af børnenes hjem og forældre, der findes. Sifa, der er bankuddannet i Dar es Salaam kom til Sumbawanga, fordi hendes mand, Jeremia, af sit firma blev forflyttet til byen. Det fik Fremtid og Håb stor glæde af, idet Sifa er en meget dygtig og pålidelig kasserer for projektet.
Drengene på hjemmet har også udviklet sig i de fire år. De går meget op i at lave lektier og følger med i aviserne om dagens situation i Tanzania. En gang om året kommer der en tysk øjenlæge til Sumbawanga i en månedstid. Han kommer for egen regning, for at hjælpe de lokale i byen, hvis nogen har problemer med deres øjne.
Han bor på konferencecentret, men man kan altid se, hvornår han er i byen, da man ser mange mennesker på gaden med en hvid øjenklap for det ene øje. Drengene på drengehjemmet får også hjælp af den tyske øjenlæge, hvis nogen har problemer.
Bethania-hjemmet er nu næsten fire år gammel og arbejdet med drengene er i en god gænge. Emmanuel har overtaget det daglige ansvar og arbejde med hjemmet og er vokset fantastisk med opgaven.
Dermed er Joseph frigjort til andre og mere administrative opgaver. Joseph har kontakten til de offentlige myndigheder og til de af børnenes hjem og forældre, der findes. Sifa, der er bankuddannet i Dar es Salaam kom til Sumbawanga, fordi hendes mand, Jeremia, af sit firma blev forflyttet til byen. Det fik Fremtid og Håb stor glæde af, idet Sifa er en meget dygtig og pålidelig kasserer for projektet.
Drengene på hjemmet har også udviklet sig i de fire år. De går meget op i at lave lektier og følger med i aviserne om dagens situation i Tanzania. En gang om året kommer der en tysk øjenlæge til Sumbawanga i en månedstid. Han kommer for egen regning, for at hjælpe de lokale i byen, hvis nogen har problemer med deres øjne.
Han bor på konferencecentret, men man kan altid se, hvornår han er i byen, da man ser mange mennesker på gaden med en hvid øjenklap for det ene øje. Drengene på drengehjemmet får også hjælp af den tyske øjenlæge, hvis nogen har problemer.
BESØG I LUSAKA
En stor oplevelse i 2007 var besøget på den Katolske Kirkes hjem for piger i hovedstaden Lusaka i nabolandet Zambia.
Øverst på Fremtid og Håbs ønskeliste er at etablere et Bethania Pigehjem i Sumbawanga. Der lever rigtig mange forældreløse piger i byen. Når pigerne måske mister både mor og far, og dermed deres hjem, står naboerne parate til at overtage sådanne små piger. Ikke for at optage dem i familien, men for at få gratis arbejdskraft i hjemmet. Pigerne bliver brugt som barnepiger, til rengørings- og markarbejde og til alt andet forefaldende arbejde. Uden løn, bortset fra kost og logi. Når pigerne bliver ældre, 14-16 år, stikker de af, og havner ofte som prostitueret på gaderne. Ledelsen i Sumbawanga var meget optaget af også at skaffe et hjem til sådanne piger. Derfor tog vi til Lusaka for at hente inspiration og gode idéer.
DROP-IN CENTRET
Det der kom til at fylde meget i 2007, var naturligvis opgaven med det nye Drop-in Center, der jo var indviet og startet op i 2006, og skulle køres godt i gang.
Det var ikke tanken, at gadebørn skulle bo på Drop-in Centret i længere tid, men blot kunne komme og få et måltid mad, vasket deres tøj og naturligvis kunne være på hjemmet, hvis et barn var syg og trængte til særligt hjælp og omsorg. Hjemmet var etableret i tæt samarbejde med de sociale myndigheder og politiet, og det hændte ofte, at politiet kom med små børn, som de havde fundet på gaderne om natten. Det var centrets opgave, at undersøge om børnene kunne komme tilbage til deres eget hjem, hvis et sådan fandtes, eller til familier, eller andre pårørende.
Det betød at hjemmets daglige leder, Benny Kayinga, ofte måtte cykle 20-30-40 km ud til en landsby med eet barn foran på stangen og et andet på bagagebæreren for at prøve, at komme af med dem igen. Heldigvis skaffede gode danske venner en lille motorcykel til Benny, som blev til stor hjælp for ham. Men nu kom der endnu flere børn. Der gik nemlig det rygte ude i de omliggende landsbyer, at hvis du stak af hjemmefra og gik til Sumbawanga, kunne du blive kørt hjem igen, på en rigtig motorcykel.
Men bortset fra denne lille spøg, viste Drop-in Centret sig at blive til stor hjælp for mange børn der boede på gaderne i Sumbawanga. Mange fik en ny start her, måske hos en ny familie eller for de heldigste, at blive overført til Bethania hjemmet, hvis og når, der var plads her.
PLANER OM BYGGERI
Der har lige fra projektets start været ønsker og planer om selv at få en bygning, så vi kan tage lidt flere end de 34 drenge ind.
Efterhånden som man har indset behovet for også at tage sig af de mange forældreløse piger, er dette ønske taget til, og der arbejdes hver dag med at lede efter en større bygning, eller en byggegrund, så vi selv kan bygge.
I 2007 stillede kommunen en dejlig grund til rådighed for os og nu gik man for alvor i gang med byggeplaner. Men desværre havde kommunen været lidt for tidlig ude, idet man selv skulle bruge halvdelen af grunden til P-plads. Den anden halvdel var for lille, og vi måtte begynde forfra igen.
Men et årstid efter, fik vi så en virkelig fin og stor grund – udenfor byen – af kommunen. I 2011 lå alle byggeplaner færdig og man søgte Y´s MEN i Danmark om økonomisk hjælp til byggeriet. En anmodning som blev modtaget positiv, så vi, takket være Y´s MEN i 2012 kunne starte et helt nyt byggeri, en ”Børnelandsby” til gadebørnene. Vi havde da allerede åbnet en hjem for piger i 2008.
