De første 10 år > 2004 – Karin og Ole Weber flytter til Danmark
Det var svært for håndværkerne på Konferencecentret at overholde tiden i den daglige spisepause. De skulle først ned i byen, på markedspladsen, og købe sig lidt mad. Og derefter op ad bakken igen til arbejdspladsen, så den halve times pause blev ofte til 1-2 timer. Der var jo også varmt.
Derfor fik vi den idé, at vi selv ville lave mad til folkene på centret. Vi fik fat i en dygtig ”kogekone”, mama Maleko, der kom og lavede mad hver dag. Men det havde konsekvenser. For mens der stod 50 mand og spiste inde på centrets grund, stod der lige så mange sultne gadebørn udenfor og så til. Vi fik sammen med Joseph nedsat en lille arbejdsgruppe, der skulle hjælpe med at forbedre kårene for børnene. Derefter tog vi springet og aftalte med mama Maleko, at hun også hver dag skulle lave en portion mad, nede ved hendes eget hus, til alle disse børn. Det var det første store skridt. Det blev fulgt op af, at vi bad børnene at gå ned i floden og vaske sig hver dag, før de kom til ”middag”. Så begyndte gruppen at spille fodbold og lege med børnene. Vi holdt bibeltimer for dem og nogle kom i skole. Men de havde ingen steder at bo. Der blev arbejdet meget hårdt, både i Sumbawanga og i Danmark. Derfor kunne vi åbne det første hjem til 34 drenge den 16. august. Bethania Boys' Home.
Derfor fik vi den idé, at vi selv ville lave mad til folkene på centret. Vi fik fat i en dygtig ”kogekone”, mama Maleko, der kom og lavede mad hver dag. Men det havde konsekvenser. For mens der stod 50 mand og spiste inde på centrets grund, stod der lige så mange sultne gadebørn udenfor og så til. Vi fik sammen med Joseph nedsat en lille arbejdsgruppe, der skulle hjælpe med at forbedre kårene for børnene. Derefter tog vi springet og aftalte med mama Maleko, at hun også hver dag skulle lave en portion mad, nede ved hendes eget hus, til alle disse børn. Det var det første store skridt. Det blev fulgt op af, at vi bad børnene at gå ned i floden og vaske sig hver dag, før de kom til ”middag”. Så begyndte gruppen at spille fodbold og lege med børnene. Vi holdt bibeltimer for dem og nogle kom i skole. Men de havde ingen steder at bo. Der blev arbejdet meget hårdt, både i Sumbawanga og i Danmark. Derfor kunne vi åbne det første hjem til 34 drenge den 16. august. Bethania Boys' Home.
DANSKE GÆSTER I SUMBAWANGA
MONITORERINGSTUR MED FORMANDEN FOR FREMTID OG HÅB
I 2004 KOM ALLE BETHANIABØRNENE I SKOLE
DIVERSE BILLEDER FRA HVERDAGEN
